Majse Sweater - strikkeopskrift dansk
Majse Sweater - strikkeopskrift dansk
Størrelse: XS-S (M-L) XL-XXL svarende til en overvidde på 130 cm (144 cm) 160 cm.
Denne sweater er tænkt at være oversize i fit, med et relativt stort positiv ease. Der
anbefales et positive ease på ca 30-50 cm, men vælg gerne den størrelse, du tænker vil
passe til dig. Se gerne hashtagget #majsesweater for at se samme størrelse på
forskellige kropstyper. På billederne i opskriften og her på siden ses trøjen strikket i størrelse M/L på mig, som har en brystvidde på 83 cm og derudover på en model med brystvidde 98 cm.
Garn: 250 (250) 300 g Önling No 20 (50 g = ca 225m) , 125 (125) 150 g Önling No 10
(25g = ca 210 m) og 230 (230) 230 g Önling No 12 (115g = 800m).
Materialer: Rundpind 4 (40 cm og 100 cm), rundpind 5 (60 - 100 cm), rundpinde 4,5 (100
- 120 cm). Hvis der ikke bruges magic loop, skal der bruge strømpepinde 4 mm, 4,5 mm
og 5 mm. 5 maskemarkører.
Strikkefasthed: 16 x 23 m på 10 x 10 cm efter vask.
Min idé med Majse Sweater var at lave en sweater med en lidt anderledes formgivning og fine, subtile detaljer, der samtidig falder flot på kroppen. Ærmerne er voluminøse
omkring overarmen, og der laves indtagninger på nederste del for at give et tættere fit
omkring håndleddet - en detalje jeg selv værdsætter i en sweater, da det giver mulighed for at smøge ærmerne op, hvilket oftest er sådan mine sweatre ender i brug når hverdagen sætter ind. Kroppen på sweateren er oversize og lettere cropped, hvilket giver plads til bevægelse.
Der er ikke mange svære teknikker brugt til denne sweater, men til gengæld skal der
laves mange udtagninger på forskellig vis - både til ærmerne og kroppen, så jeg kan
anbefale dig at finde enten papir og kuglepen eller en strikketæller frem.
God fornøjelse.
OBS: dette er et digitalt produkt. Når du har købt, vil du modtage en e-mail med link til download.